Om NCK

Hvem og HVAD er vi

Velkommen til Nyborg Cykle Klubs hjemmeside. Nyborg Cykle Klub bestræber sig på at være et tilbud til alle, som gerne vil opleve glæden ved cykling. Vores nuværende tilbud spænder bredt og er sammensat af mange forskellige cykelaktiviteter.

Vores grundaktivitet er den daglige træning, hvor vi har tilbud til alle uanset alder, interesser og formåen. Kører du på enten racercykel, gravelcykel eller mountainbike, så er Nyborg Cykle Klub noget for dig.

Vil du prøve kræfter med cykling flere dage i træk, så tilbyder og støtter klubben træningsture af flere dages varighed, det være sig såvel indenlands som udenlands, For nuværende er der tilbud om ture til Mallorca, Harzen og Belgien.

Er du en del af fællesskabet i Nyborg Cykle Klub, opnår du økonomisk støtte ved deltagelse i cykelløb, træningsture samt ved de aktiviteter, som klubben tilbyder i løbet af året. Vælger du at blive medlem, vil du modtage klubbens træningstrøje. Efterfølgende kan du købe klubbens kvalitetscykeltøj til en rimelig pris.

Til gengæld for denne støtte ser klubben gerne, at du bidrager med din hjælp, når klubben arrangerer cykelløb eller deltager i andre events enten som arrangør eller hjælper. Alt dette og meget mere kan du orientere dig om her på siden. Du finder også Nyborg Cykle på Facebook enten i gruppen Nyborg Cykleklub eller gruppen Cyklingforalle.

Vel mødt
Nyborg Cykle Klub